DEMOCRATIC COFFEE

image

“Danmarks bedste croissanter” flere år i træk. Kan kaffen leve op til det?

image

Uuhh de croissanter dér…. Ja, de er sprøde, smørlækre og crispy så det næsten gør ondt i ganen. De er crazy gode og uden på nogen måde at have tjekket hele byens sprøde, rullede horn ud, er det kun hos de selvlærte på Hovedbiblioteket og i Meyers Bagerier at jeg har smagt så gode croissanter.

image

Og de passer faktisk ret godt til kaffe. De berømte croissanter.

Så sådan et sæt skal da prøves her på kaffebaren, der ligger sammen med Hovedbiblioteket. Med indgang fra gaden eller direkte fra bogpaladset.

image

demo capp

Som den “hårde dommer” jeg er, bedømmer jeg altid en cappuccinos skum på bagsiden af en teske.

Så jeg bryder den flotte latte art. De “store huller” (Ja rolig nu. Altså store, som i synlige..) i mælkeskummet sladrer inden jeg smager. Der mangler lidt mundfylde, en smule creaminess.

Det er de små marginaler, naturligvis. Det er et godt sted, dét her. Du kan roligt bestille en cappuccino her.

(Ofte vil man også kunne se kvaliteten af mælkeskumningen EFTER at cappuccinoen er drukket. Der kan nemlig godt ligge en blød, cremet mælkepude tilbage i bunden af koppen med rester af latte art – men mere om det i et andet blogindlæg)

Nåh, men SMAGEN er jo det essentielle. Det er er en blanding af let ristede noter med nødder som mest fremherskende, der blander sig med middel+ syrlighed og nogle “natural noter”. Det bekræftes af baristaen. Det er en all natural brasiliansk kaffe, de selv har ristet.

 image

Der er urban-hyggeligt på Democratic Coffee. Kaffebaren kunne sådan set godt ligge enten i NYC eller London, når man kigger på den lange bar mod vinduet man sidder ved.

Men det jo faktisk i København. Så der er fyldt med cykler udenfor og bagvæggen er fyldt med fede bøger man kan kigge i. Og låne. For i den anden ende er der åbnet mod hovedbiblioteket.

image

Så hvor mange biblioteker kun tilbyder en ærgerlig automatkaffe kan du her glad valse ind hos Democratic og få dagens kaffe shot. Det er da a great combo.

Nåh, lad os få lidt mere kaffe! Jeg bestiller en filterkaffe:

image

Men hov. Øv. De har brygget den på forhånd. Jeg nyder ellers at følge det meditative cirkulære flow af vand over den nykværnede kaffe. Ja, nogle gange er det selve brygningen jeg længes efter lige så meget som selve den sorte væske, når jeg laver kaffe hjemme.

Men kaffen er varm og nybrygget. Colombiansk washed. Meget klassisk colombiansk men med dejligt – utraditionelt- højt syreniveau. Det giver mere friskhed end normalt i disse behagelige kaffer, som de fleste kan lide.

Næste gang må jeg lige huske at bede om en V60 så jeg kan nyde baristaen brygge kaffen foran mig.

Og for lige at vende tilbage til de skønne croissanter. De er jo kåret til Danmarks Bedste croissanter mange år i træk. Både af Børsen og AOK. Og det ekstra fede i den historie er, at de ikke er fremstillet af en bager, men af manden bag Democratic Coffee, der er selvlært via Youtube. Det er sejt! Og noget af en lussing til alle de usle margarine horn som såkaldte “håndværksbagere” står bag.

image

image

Så opfordringen fra Kaffesnuden er klar. Tag på biblioteket. Drik en kop god kaffe og kig i en bog. Det er godt for dig!

Democratic Coffee Bar

Krystalgade 15

1172 København K

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *