Om Francisca

Francisca

Jeg er smagsnørd. Jeg elsker at smage på ting. Spise god mad og drikke god vin og god kaffe. Og elsker at tale om mine smagsoplevelser og især at dele dem med andre. Nogle kan altid tale om vejret. Jeg synes det er mere interessant at se hvilken restaurant der er anmeldt bag på IByen, hvad du syntes om dit besøg på kaffebaren i baggården eller om menuen er ændret på Noma.

Og så har jeg en videnskabelig baggrund i smag. Uddannet som kemiingeniør og med en Master i fødevarer. Specialiseret i sensorik. Altså læren om smag og sanser.drikke

Derudover har jeg en masse erfaring fra både “rigtige” sensoriske paneler, hvor man smager i nærmest kliniske bokse og mere poppede smagspaneler såsom “Smag & Behag”.

Kaffeforskning.

Udover at jeg passioneret har været kaffenørd nu i mere end 15 år så har jeg forenet min kærlighed til kaffe med min nørdede tilgang til viden og lavet et forskningsprojekt det meste af 2013. Om kaffekværning. Og indvirkningen på kaffens smag afhængig af hvilke type knive der er i kværnen. Projektet har jeg præsenteret på en af de mest roste internationale kaffekonferencer: Nordic Barista Cup

Se evt. foredraget her

Først er der ca. 29 min med Dr.Brew fra BUNN. Kaffebrygningsguru Randy Pope, der ligeledes taler om sit kværningsprojekt. Fun stuff for geeks….

Min rapport fra projektet er udgivet af SCAE. Adgang til publikationen kræver vist medlemsskab.

image

Drik en kop med mig
Francisca

 

 

10 tanker om "Om Francisca"

  1. Hej Francisca

    Jeg har næsten lige opdaget din blog, jeg er pt ved at læse den fra start til slut. Det jeg har læst ind til videre, har været utrolig spændene.

    Min egen kaffe rejse, startede i julen 2014, da jeg fik en bønne blender i julegave, den er dog siden skiftede ud, med en kværn 🙂 Jeg har taget den beslutning, at jeg her i 2016 vil gå “all in” på kaffen og udvikle min viden, og smag 🙂 så pt står den på en masse bøger, website, og podcast om kaffe.
    For 3 dage siden, lagde jeg “grundstenen” til mit eget kaffe univers, i form af en website, hvor jeg kan dokumentere min egen udvikling inden for kaffens verden.

    Jeg ser frem til flere spændene indlæg her inde i 2016 🙂

    • Hej Michael.
      Velkommen til kaffens vidunderlige verden! Det lyder cool med både website og ligefrem “all-in” på kaffe. Du vil nok opdage at det er en stigende kurve med forventninger og krav til udstyr, kaffebønner og udstyr.
      Men det er en sjov og spændende rejse, som måske aldrig rigtig slutter, men bare udvikler sig.
      Med ønsket om en masse sjove smagsoplevelser
      Kaffesnuden

  2. Hej. Tak fordi du deler dine oplevelser og dejligt at se at du har en ballast og en tilgang til “smag” der hæver sig lidt op over gennemsnittet. Forsæt endelig med at blogge 🙂

    • Tak for ordene Duong.
      Selvom jeg har en kandidatgrad i sensorik og beskæftiger mig med fødevarer og smag professionelt til hverdag, så mener jeg at tale om smag er for alle. Med min blog vil jeg gerne få alle til at smage på kaffe (og alle andre fødevarer sådan set) og prøve at sætte ord på deres oplevelser.
      Og så har alle jo bare fortjent en kop kaffe der er LIDT bedre….

      • Helt enig i at smag er for alle – det var ikke ment som det modsatte. Det var mere det at kunne nedbryde smag og sætte ord på oplevelser som jeg syntes var prisværdigt.

        • Lige præcis!
          Det hele bliver lidt sjovere når man kan sætte lidt ord på!
          Tak for din mening og sjov kaffebrygning i 2015
          Francisca

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *