PARADOX: SUPER GASTRONOMI & SKOD KAFFE

img_1868

Der er sket meget godt i gastronomiens verden. Niveauet er højere end nogensinde før. Nyskabende restauranter åbner hele tiden.  Og den gode kaffe spreder sig langsomt rundt omkring i landet på nye gode kaffebarer.

imag0385

De to ting har overraskende lidt med hinanden at gøre. Desværre er det mere reglen end undtagelsen, at de rigtig gode steder ikke tænker længere end desserten. Og kaffen er derfor noget sprøjt, der ikke kvalitetsmæssigt kan leve op til gourmetmenuen.

img_2406

Personificeringen af det franske køkkens indtog i Danmark, guruen Michel Michaud, regerer for tiden på Brøndums Hotel i Skagen. Men efter man har indtaget en gourmetmenu på toppen af Danmark med fokus på intens smag og udsøgte råvarer får man serveret Frellsen kaffe! Seriøst? WTF?

img_34501

Og hos Michelin restauranten Kiin Kiin reklamerer Henrik Yde gladelig for skammens kapsler fra Nespresso. Hvordan er det overhovedet muligt?

img_34591

Dette er blot et par (triste) eksempler på at gastronomien ofte glemmer at tænke helhedsoplevelsen til ende. Der er alt, alt for mange “oplevelser” som disse, selvom du sparer sammen og går på super restauranterne fra The White Guide.

imag0388

Der skete noget på Nordic Barista Cup engang. Rene Redzepi holdt et indlæg om netop dette paradoks: At top restauranter serverede shitty coffee. Dette var starten på eventyret om hvordan NOMA begyndte at servere Tim Wendelboe kaffe for sine gæster.

img_0378

Pludselig havde tjenerne også et håndværk de kunne udføre overfor gæsten. Efter et gastronomisk bombardement i restauranten kunne man sidde i loungen og se baristaen udføre rituelle, cirkulære bevægelser med kedler med lange svanehalse.

img_0751

Og snart fulgte Amass efter med kaffe fra Koppi. Frederikshøj med kaffe fra La Cabra, Relæ med kaffe fra the Coffee Collective, ligesom Geranium også serverer.

img_0373

Og heldigvis har især København og til dels Århus fundet ud af, at vi vil have god kaffe efter en god middag. Og ikke bare et flabet (og afslørende uvidende) svar ala “arabica” som en tjener svarede med lidt himmelvendte øjne, da jeg spurgte hvilken kaffe de havde. Da jeg uddybede mit spørgsmål til hvem der ristede deres kaffebønner og svaret var “de er jo fra Colombia” – fik det mig IKKE til at takke ja til en kop.

img_0277

Vi skal forlange god kaffe! Det er derfor vigtigt at vi spørger ind til hvilken kaffe de serverer, når vi går ud og spiser på de bedste restauranter i Danmark.

img_0086

Men vi skal også “råbe op”, når det ikke er godt nok. Og gøre opmærksom på, at vi måske havde forventet noget andet end en Nespresso kapsel efter en middag til 1000 kr. For på et tidspunkt er de nødt til at servere noget bedre kaffe for os. Og det er til vores allesammens bedste.

 

 

 

108

Norsk guru-kaffe er landet i København.

image

Før skulle du indtage en middag på Noma for at smage Tim Wendelboes kaffe i København. Ikke at der er noget galt i dét! Noma er fantastisk gastronomi. Men for de fleste vil det være en meget dyr og besværlig måde at få denne kaffe på.

Men ro på. Nomas lillesøster, restaurant 108, ligger jo i bygningen ved siden af. Og de har netop åbnet Hjørnet/The Corner. Simpelthen hjørnet af restauranten som er en vin- og kaffebar. Og det er her hvor du skal smutte forbi til Tims bønner.

image

De er vitterlig lige åbnet. Stort set samtidig med en anden god ting for København: Inderhavnsbroen. Så nu kan du hurtigt komme fra Nyhavn til Refshaleøen og Papirøen. Og til Christianshavn og 108.

image

Og at de lige er startet mærkede jeg da jeg kom forbi første gang. Der var lidt kaotisk stemning. Rutinerne var ikke helt på plads. Og de var ikke begyndt på handbrew endnu.

Men 108 serverede både filterkaffe (batch brewed) og espresso.

image

image

Der blev kælet for en super lækker cappuccino. Frugtig syrlighed og ristede nødder mødes i cremet mælk med helt blød mundfølelse.

Filterkaffen er ligeledes afbalanceret. Der er friske, aromatiske og syrlige frugter direkte fra kaffeplantagen over Oslo og lige ned i min hyggelige kop på Christianshavn.

image

Til morgenkaffen (og sådan set hele dagen) kan man få brød til kaffen. Eller ligefrem springe direkte til  the talk of the town – kanelsnurrer penslet med fermenteret oksesaft. Lyder måske lidt skævt. Lidt for innovativt. Smager hamrende godt!

Og den snak, der næsten altid forekommer, når man kommer ind et sted, der for alvor går op i smag, ender som så ofte før med at man liiige skal smage et eller andet. På mit første besøg på Hjørnet er det Tim Wendelboes espresso brygget af det internationale baristacrew. Nammenam. Det er godt, det hér!

image

Det forholdsvise lille lokale emmer af metropol og storby vibe. Københavnere og turister hænger ud og drikker vin. Masser af vin og noget kaffe. Og kaffen kan man faktisk få allerede fra kl 7 på hverdagsmorgener.

image

image

image

image

Og du kan købe bønner med hjem fra 108, så kaffefesten kan fortsætte hjemme hos dig selv. Og har du bare én gang prøvet at lægge et par poser kaffe fra TW webshoppen i indkøbskurven til levering i Danmark, så ved du godt hvilken udskrivning du sparer ved at cykle over kyssenes bro.

Og nåh ja… maden på den anden side af væggen i restaurant 108 er også super god.

108

Strandgade 108

1401 København K