ERSTATNINGSKAFFE – HVORFOR?????

Man drak det under 2. verdenskrig – erstatningskaffe. Nu har en sød kollega været i Litauen og givet mig en pose i gave.

Så jeg kigger med spænding og undren på posen med det frysetørrede indhold bestående af 45% chikorierod, byg, agern og gulerødder!!!!

erstatningskaffe

Det er noget underligt noget. Den skøre blanding må være produktudvikling over “klassikeren”, hvor man drak ren cikorierod under krigen. Og det gjorde man jo fordi man ikke havde adgang til rigtig kaffe. Men hvorfor fås dette produkt i år 2016??

image

Jeg dufter til det knasende, frysetørrede indhold i posen. Det lugter lidt hen ad Nescafé – som jo heller ikke dufter af “rigtig kaffe” skal lige tilføjes. Erstatningskaffen dufter meget sødligt med lidt brændte noter. Der er noget der lugter surt og endelig afsluttes med lidt bouillon duft.

Jeg er lidt i tvivl om bryggemetoden. På pakken foreslår de at man koger noget vand og putter pulveret i og koger det med i tre minutter og filtrere. Hm, jeg eksperimenterer med Clever dripper:

image

Jeg tager 10 gram af “landbrugspulveret”, 300 gram vand (98*C) og lader det trække 3 minutter, inden jeg lader den falske kaffe løbe gennem filteret.

image

image

image

Efter at vandet er kommet på dufter det af kakao, tynd Nescafé og helt grøntsagsagtigt.

image

Trods den mystiske duft ser det “rigtigt” ud – ligner ligefrem god kaffe.

image

Men ved smagen af erstatningskaffen bliver jeg bombet til ruiner. Det smager af brød, lidt brændt – rørt op med tynd bouillon. Drikken har ekstrem høj koncentration af bitterhed, der hænger i  munden efter at man har sunket den mørke falske drik.

Det er vitterlig ingen nydelse – det ville nok kræve mørklægningsgardiner og beskyttelsesrum i kælderen, hvis det skulle forsøde ens dag.

Det store ubesvarede spørgsmål er hvorfor dette produkt findes? Hvis man har smagt rigtig kaffe har man nok ikke lige lyst til denne bryg. Hvis man er virkelig gammel og drak det under krigen savner man næppe de tider.

Sidder og får helt lyst til at gense de gamle Lex & Klatten. Er der nogle der kan huske Lex Forfatningskaffe? Whahaha ha ha