FALSK KAFFE

IMG_0100Jeg drikker aldrig instant kaffe. Jeg synes ikke den brændte, bitre bouillonsmagende væske gør noget godt for mig. Det minder mig ikke engang om kaffe.

IMG_0103

På den anden side er jeg altid nysgerrig når jeg ser nye ting og jeg lever trods alt af at udforske smag.

IMG_0104

Så selvfølgelig måtte jeg udfordre mig selv og smage dette instant koncept.

IMG_0154

 

Der findes simpelthen 12 forskellige flavours og tilmed tre varianter tilsat D vitamin “sunshine in a cup”. Alle advarselslamper blinker i min sensorikhjerne!

IMG_0155

 

Det er nemt nok: Pulver i kop. Kogende vand på.

Der breder sig straks en lugt af julekager der er brændt på i ovnen.

IMG_0156

Drikken er bitter. Super bitter. Og den smager brændt og af honninghjerte med ekstra ingefær. Honninghjerte rørt ud i umamitung kødbouillon.

Jeg tænker at målgruppen er unge, der drikker Nescafé hjemme og caffe latte med sirup ude.

Jeg er i hvert fald ikke målgruppen.