Kaffeplantagen Nørrebro

kaffeplantagen

På Skt.Hans Torv på hjørnet af Elmegade har der ligget kaffebar i et årti. Det startede ud som en blomsterhandel der dog langsomt blev overtaget af kaffebønner. Plantagen har wifi så de fleste af de høje borde er overtaget af enlige personer foran deres Macs. Et enkelt venindepar sludrer over en latte og på fortorvet foran ryger fire homies den største joint jeg har set i meget lang tid. Kommer til at tænke på en hand roll fra en sushibar. Med en anden slags fyld…

Jeg bestiller en cappucino med dobbelt shot espresso. Og får dette……… med skræmmende mangel på finesse. Ingen Latte art her!!!!! IMG_3040

Kaffeplantagen har bredt udvalg af mælk( fra skummetmælk til Soya). Jeg syntes at jeg valgte letmælk men blev sgu i tvivl om det var en Nespressomaskine der havde lavet ”skumfidusen” overnpå. Hm…. Mor er ikke vred. Mor er i chok.

Kigger forundret på nogle af de andre kopper der bliver sendt ud på cafeen. En af de to fyre i baren kan åbenbart godt oparbejde en enkelt roset……

Man bliver forvirret over at man kan købe udstyr her (AeroPress og diverse Bialetti mokkakander) men at de ikke er kaffenørder på plantagen.

De sælger bønner fra Espressos – Et risteri der kører uden ristedato men til gengæld en meget lang holdbarhedsdato (men om det er 2 år vides jo ikke). Det holder bare ikke. Skriv dog hvornår I ristede de bønner ellers gider vi da ikke købe dem!

Nørdfaktoren er i bund her på torvet, men til gengæld er der beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

 

Kaffeplantagen
Skt. Hans Torv 3
2200 København N