EFTERÅRSKAFFE

image

Tag din kaffe med dig. Jeg taler ikke om en cappuccino to go rundt om søerne.

Jeg mener køb dine yndlingsbønner. Bryg en aeropress, Kalita eller en V60’er eller hvordan du nu kan lide din Black Brew.

Hæld den på en opvarmet termokande og tag den med ud i naturen.

image

Alle ting påvirker hinanden. Således vil din oplevelse af den skønne sorte bryg blive påvirket positivt af solskinnet, bladenes gule og røde nuancer og fuglenes kvidren.

Og udsigten over enge, bakker og vandløb bliver jo kun bedre af en dejlig kop kaffe imens!

image

 

THE COFFEE COLLECTIVE – TORVEHALLERNE

TCC torvehallerne

Lad mig slå fast med det samme: Coffee Collective er et flagskib i dansk specialkaffe! Og du er heldig, for de er landet midt i gourmetland i Torvehallerne.

Det er svært at få 100% personlighed bag en stand i Torvehallerne. Hvis man virkelig vil mærke hvad The Coffee Collective er, skal man enten tage forbi den originale lille kaffebar i Jægersborggade (Nørrebro) eller det nye risteri og Mothership på Godthåbsvej (Frederiksberg).

latte art TCC

Men man er ikke i tvivl om, at det er the good stuff, der bliver brygget hos baristaerne i Torvehallerne. Aldrig! Det er Flydende Fredags Guf i en kop!

Nyd udsmykningen! Et stort farverigt verdenskort viser hvor farmene ligger, som The Coffee Collective køber kaffe fra ved direct trade. Altså en bedre pris for bønnerne end farmerne ville få ved ex. Fair Trade!

TCC espressomaskine

Forbered dig på kø! Du er ikke den eneste i Torvehallerne, der vil have ordentlig kaffe. Men med den internationale vibe, der efterhånden er kommet på Israels Plads, er folk faktisk overraskende gode til pænt og tålmodigt at stå på række inden de bestiller deres kaffe.

filterbryg torvehallerne

Der er knald på den top gejlede Spirit espressomaskine fra Kees van der Westen fra morgen til aften. Selvom de har brewbar og alt udstyr er der længere mellem de sorte filterbryg i “gourmet-laden” Torvehallerne.

Det er latte og cappuccino folket der primært dropper forbi Nørreport.

cappuccino TCC

Og den lange kø af kaffetørstige københavnere og turister lader ikke til at stresse de to baristaer, der normalt brygger espressodrikke simultant. Heldigvis! Der bliver ikke sjusket med mælkeskumningen.

Og i hver enkelt to-go kop er der et lille kaffemesterværk, såkaldt latte art. Hjerter og blomster kan nydes inden kunden selv trykker plastiklåget på papkoppen.

Nørdfaktoren er lidt over middel her. Måske en 7’er – Ikke en finger at sætte på kaffen, men man sidder ikke særlig ofte ved baren og nyder at følge den nørdede perfektionistiske brygning af en filterkaffe netop her.

Der er enkelte højborde indenfor og ellers er der lagt op til at man sidder ude ved langbordene. Når solen altså smiler over København. De fleste slentrer nok videre gennem fødevarefristelserne med kaffen i hånden.

kaffeposer

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg synes at kaffen fra Coffee Collective er det ultimative danske kafferistere kan præstere. Jeg har fået drukket nogle liter fra dem efterhånden….

Anbefalingen herfra må lyde: Hvis du er kaffetørstig i indre by skal du sætte næsen efter Torvehallerne. Måske bliver du også fristet af en masse andre lækkerier?

The Coffee Collective

Torvehallerne

Vendersgade 6D

1363 København K

 

 

 

STEMPELKANDE

stempelkander

Kaffe freaks har i længere tid dømt stempelkanden ude til fordel for diverse hotte filter bryggemetoder. Men i de danske hjem, der er hævet over pulverkaffe, er den stadig dronning.

Desværre oplever man ofte en ærgerlig og alt for bitter kaffe når veninderne rapper løs eller der næsten er mål i Champions Leage. Pludselig er der gået en 11-19 minutter inden nogen presser stemplet ned!

Hvis du strammer lidt op, kan du få en bedre kop kaffe! Uanset om du har en klassisk Bodum french press, en no name efterligning, termo udgaven eller deres luksus kusine Espro press med mikrofilter………

Kodeordet er at være lidt mere præcis. Nogle ville sige kæle lidt mere for detaljen……

1. afvej kaffe svarende til 70 gram kaffe pr liter vand (1000 gram)

image

2.hæld det kogende vand i kanden og kværn kaffen

image

image

3. Hæld den kværnede kaffe i vandet (som nu burde være ca 96 *C varmt)

4.sæt et ur på 4 min

image

 

5.rør rundt et par gange så kaffen fordeler sig

image

6. når uret ringer røres igen i kaffen og overfladen skummes med en ske

imageimage

 

image

7.Med det samme herefter presses stemplet langsomt i bund

image

 

8.Nyd din kaffe. Ahhh….

Denne bryggemetode giver en mere fyldig og fed mundfølelse og fremhæver de søde chokolade noter i kaffen

image

 

SLOPPY COFFEE

Okay. Du orker ikke dette skridt endnu? Hm, well det kan jo altid gøres nemmere:

Du ved efterhånden godt at du skal købe en god kaffe, ikke? Hele bønner! Men hvis du ikke har en kaffekværn (eller fejlagtigt benytter en krydderihakker) må du få kværnet kaffen i butikken.

Og hvis du slet ikke kan overkomme at veje noget som helst, kan du bruge denne GROVE guideline:

  • lille stempel – ca. 2½ strøgne mål
  • den klassiske størrelse (mellem) – ca. 8 strøgne mål
  • Den store – ca. 11 strøgne mål

Men du kommer ikke uden om uret! Du skal tage tid og lade kaffen trække 4 minutter. Ikke 3 og ikke 5!

Og når uret ringer skal du fjerne skum og kaffegrums fra toppen. På denne måde fjerner du en masse bitterstoffer og får en mere velsmagende kop kaffe. Og hvem kan sige nej tak til det?

Enjoy!